ENGODSAG.DK på vej mod stor lancering i USA
Den danske virksomhed ENGODSAG.DK, står foran en stor lancering i USA. Det sker i kølvandet på offentliggørelsen af, at ENGODSAG.DK i foråret 2008 desuden lanceres i seks nye europæiske lande. Folkene bag håber, at den internationale version af ENGODSAG.DK bliver velgørenhedens svar på Skype.
Aftaler på plads med flere end 4000 online virksomheder
Når startskuddet sker i USA i foråret, har ENGODSAG.DK allerede indgået aftaler med flere end 4000 online virksomheder - heraf alene 1200 i USA. Det er firmaer som Dell, Iceland Air og Yves Rocher, der alle giver en del af deres omsætning til velgørende formål - hvis blot brugeren går via ENGODSAG.DK.
"Vi tror på, at ENGODSAG.DK kan betyde en revolution i den måde, der samles penge ind på til velgørende formål. Vores lille velgørende program, Det Gode Program, gør det både meget simpelt og gratis at hjælpe for forbrugeren. Derved har vi ligesom Skype skabt et gratis alternativ til noget, der fandtes i forvejen, men tidligere kostede penge", fortæller Jonathan Løw, medstifter af ENGODSAG.DK.
10 mio. amerikanere står på spring
ENGODSAG.DK drives fra Århus, hvor kontoret også summer af liv - og netop er udvidet fra 7 til 14 mand. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at ENGODSAG.DK for nylig indgik en række strategiske partnerskaber, der giver de danske iværksættere adgang til at kommunikere direkte med over 10 mio. amerikanske brugere.
"Vi har indgået strategiske partnerskaber med virksomheder, der til sammen har over 10 mio. brugere alene i USA - og får tilgang af over 100.000 nye hver eneste uge. Det er unikt for ENGODSAG.DK, at vi på denne måde kan komme meget hurtigt ud med det positive budskab, når vi lancerer i de nye lande", siger Mads Ellegaard, medstifter af ENGODSAG.DK.
- Ring til dine kunder Det kan altid ske at en vare desværre er udsolgt, eller at den ikke kan leveres indenfor lovet tid. Hvis du informere kunden om det via e-mail, er der en stor chance for at tabe en handel.
- Spar mange penge på emballagen Som e-købmand sender man utrolig mange pakker, og udgifterne til papkasser og ligende bliver let til rigtige mange penge, hvis man ikke køber de rigtige steder.
- Tal MED dine kunder Et forum omkring et relevant emne i forhold til din webshop, kan være meget værd. Ved at deltage i samtaler med dine kunder på fora omkring dine produkter typer, vil give dig gratis reklame overfor din målgruppe.
- Leveringstid på ordrebekræftigelsen Husk nu at leveringtiden skal fremgå af ordrebekræftigelse du sender til kunden via e-mail. Mange glemmer det, men det er faktisk et krav fra PBS international.
- Få en erhvervsaftale ved Post Danmark Der er mange mindre webshops som ikke er klar over at de blot skal sende 400 pakker om året for at få en erhversaftale hos Post Danmark - men det er kun 400 pakker du skal op på.



Kommentarer
Skriv din kommentar