Danskerne handler i danske netbutikker

Dansk e–handelsanalyse har netop offentliggjort nøgletallene for 2. kvartal 2008, som viser, at danske forbrugere foretrækker at handle i danske netbutikker, og at de nethandlende er meget loyale overfor de netbutikker, de handler i.

Danskerne foretrækker danske netbutikker
Hele 74 % af de adspurgte i 2. kvartal 2008 handlede i danske netbutikker (det tilsvarende tal i 1. kvartal var 79 %) . Tallene viser, at danske netbutikker formår at fastholde de danske kunder – på trods af konkurrencen fra udlandet.

Et skulderklap til de danske netbutikker
De seneste tal viser også at 56 % af de adspurgte i 2. kvartal 2008 købt i den samme netbutik mere end to gange (det tilsvarende tal i 1. kvartal 2008 var 58 %).

"Lige siden Dansk e–handelsanalyse begyndte dataindsamlingen i januar 2007, har tendenserne været der, og med de seneste tal i hånden kan vi nu med stor sikkerhed konkludere, at de danske nethandlende foretrækker danske netbutikker. Det er et skulderklap til den danske e–handelsbranche, at netbutikkerne formår at give kunderne så gode købsoplevelser, at forbrugerne foretrækker danske netbutikker – og at de er meget loyale over for de netbutikker, de handler i", siger Lars Schmidt Larsen.

Det købte danskerne mest af i 2. kvartal 2008 (fordelt på produktkategorier)

Beklædning udgjorde i 1. kvartal 2008 17 % af de fysiske køb — i 2. kvartal 2008 udgjorde beklædning 21 %.

PC–hardware/tv/elektronik udgjorde i 1. kvartal 2008 17 % af de fysiske køb — i 2. kvartal 2008 udgjorde PC–hardware/tv/elektronik 14 %.

Flybilletter udgjorde i 1. kvartal 2008 27 % af servicekøbene — i 2. kvartal 2008 udgjorde de 21 %.

Til gengæld er rejser/ferie/udlandsophold steget fra 3 % til 14 % fra 1. til 2. kvartal i 2008, hvilket må tilegnes køb af sommerferierejser m.v.

Internet/software udgjorde i 1. kvartal 2008 42 % af online købene — i 2. kvartal 2008 udgjorde de 23 %.

Produktkategorierne er yderligere beskrevet på side 24 i analysen.

Hele rapporten for 2. kvartal 2008 kan downloades på www.e–handelsanalyse.dk.
Bedøm denne artikel
5.00
bedøm denne artikel:

Kommentarer

Skriv din kommentar
Skriv venligst koden som du ser i billedet:
Log ind
Populære tips og tricks
  • Ring til dine kunder Det kan altid ske at en vare desværre er udsolgt, eller at den ikke kan leveres indenfor lovet tid. Hvis du informere kunden om det via e-mail, er der en stor chance for at tabe en handel.
  • Spar mange penge på emballagen Som e-købmand sender man utrolig mange pakker, og udgifterne til papkasser og ligende bliver let til rigtige mange penge, hvis man ikke køber de rigtige steder.
  • Tal MED dine kunder Et forum omkring et relevant emne i forhold til din webshop, kan være meget værd. Ved at deltage i samtaler med dine kunder på fora omkring dine produkter typer, vil give dig gratis reklame overfor din målgruppe.
  • Leveringstid på ordrebekræftigelsen Husk nu at leveringtiden skal fremgå af ordrebekræftigelse du sender til kunden via e-mail. Mange glemmer det, men det er faktisk et krav fra PBS international.
  • Få en erhvervsaftale ved Post Danmark Der er mange mindre webshops som ikke er klar over at de blot skal sende 400 pakker om året for at få en erhversaftale hos Post Danmark - men det er kun 400 pakker du skal op på.